INDLEDNING
Denne anvisning behandler indretning af boliger, så de er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser.
De generelle bestemmelser i det gældende bygningsreglement sikrer kun tilgængelighed i boliger i begrænset omfang. Denne anvisning er et supplement til og konkretisering af afsnittene om tilgængelighed i Bygningsreglement 2010, BR10 (Energistyrelsen, 2014) og SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014).
Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) stiller desuden krav til indretningen af flere typer almene boliger, bl.a. ældreboliger, der rækker ud over bygningsreglementets generelle bestemmelser. Ved at følge anbefalingerne i denne anvisning vil en bolig også kunne leve op til disse krav.
Anbefalingerne i anvisningen er rettet mod nybyggeri, til- og ombygninger samt bygninger, der ændres til boligformål.
Ved projektering af boliger skal der imidlertid tages højde for yderligere lovkrav og anbefalinger, som ikke er omfattet af nærværende anvisning, eksempelvis konstruktions- og brandkrav.
Når man planlægger nye tilgængelige boliger og forbedrer tilgængeligheden i den eksisterende boligmasse, kræver det en konsekvent opfyldelse af de krav og anbefalinger, der findes på området. Det er en forudsætning for, at personer med funktionsnedsættelser kan få en velfungerende og aktiv hverdag. Blot en enkelt brist kan skabe unødige barrierer og forhindringer, der kan nedsætte graden af uafhængighed og muligheden for at være selvhjulpen.
Med omtanke og god planlægning kan flere mennesker med funktionsnedsættelser være mere selvhjulpne i egen bolig, besøge andre eller få besøg. Bygninger med god tilgængelighed er desuden lettere at bruge for ældre, beboere med barnevogne, i forbindelse med flytning mv.
Al erfaring viser, at de bedste resultater opnås ved at indarbejde tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser i alle byggeriets faser fra program til udførelse samt at sikre en grundig og fyldestgørende overlevering mellem de enkelte faser. Det er derfor vigtigt nøje at gennemgå alle tilgængelighedskrav og anbefalinger under skitsering og projektering af både nybyggeri og ombygninger af eksisterende bebyggelse.
Grundlag for anvisningen
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap
Denne anvisning tager udgangspunkt i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006. Konventionen skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap (Det Centrale Handicapråd, 2014).
I 2009 ratificerede Danmark konventionen. Danmark er herefter forpligtet til at sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver. I artikel 9 om tilgængelighed fremgår det, at der bl.a. skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til fysiske omgivelser, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger gælder specifikt også for boliger.
I forbindelse med retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet (artikel 19) skal det sikres, at personer med handicap på lige fod med andre har mulighed for at vælge deres bopæl og hvor og hvem, de vil bo med. Personer med handicap skal ikke være forpligtet til at leve i en bestemt boform.
Almenboligloven
I Lov om almene boliger m.v. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) findes der krav til udformning og indretning af almene boliger, der rækker ud over kravene i BR10. Almenboligloven stiller krav om, at der:
i almene ældreboliger skal være adgangsforhold, der er egnede for gangbesværede, og at boligen med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.
i almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én etage med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover, skal være mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 meter.
Desuden kan kommunalbestyrelser tillade almene familieboliger opført med et bruttoareal større end 115 m2 med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. En forudsætning er, at disse boliger opfylder de krav, der er fastsat til de almene ældreboliger. Ved at følge anbefalingerne til indretning af tilgængelige boliger i nærværende anvisning vil disse lovkrav kunne opfyldes.
Forsknings- og erfaringsbaseret viden
Anbefalingerne i denne anvisning er baseret på eksisterende forsknings- og erfaringsbaseret viden om tilgængelighed i boliger. Anvisningen refererer til en række nationale og internationale kilder, herunder viden om indretning af boliger for ældre og personer med funktionsnedsættelser (Woetmann Nielsen, 2000) samt opmåling af pladskrav for brugere af mobilitetshjælpemidler (Steinfeld et al., 2010).
Myndighedskrav og anbefalinger om tilgængelighed
Bygningsreglementet
Hovedformålet med bygningsreglementerne er, at bygninger og anlæg på matriklen skal indrettes under hensyntagen til deres brug og herunder sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser.
Bygningsreglementet gælder ved nybyggeri, ved ombygninger og ved ændret brug af bygninger.
I Bygningsreglement 1977 blev der for første gang formuleret krav til tilgængelighed for personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne (Boligministeriet, 1977, kapitel 4.5). Tilgængelighedskravene blev videreført og skærpet i de efterfølgende reglementer, og med Bygningsreglement 2008, BR08, indførtes yderligere krav vedrørende tilgængelighed for personer med handicap, i særdeleshed for personer med bevægelses- og synshandicap (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008).
BR08 var overvejende baseret på funktionskrav. Dette gælder imidlertid ikke tilgængelighedskrav; her fastholdt man på visse områder målkravene som ufravigelige mindstekrav.
Den seneste udgave af bygningsreglementet, Bygningsreglement 2010, BR10, blev opdateret pr. 1. januar 2014 (Energistyrelsen, 2014). Krav til tilgængelighed i BR10 er stort set de samme som i BR08.
Uanset revisioner af bygningsreglementerne og de yderligere anbefalinger er der stadig udfordringer med tilgængeligheden i byggeriet for personer med nedsatte funktionsevner. Det skyldes, at den overvejende del af bygningsmassen er opført efter ældre reglementer, og at det kan være forbundet med omkostningstunge konstruktive ændringer at føre eksisterende byggeri op på et niveau svarende til nybyggeri. Forskning har også vist, at der ofte kan opstå utilsigtede tab af tilgængelighed under byggeprocessen – også i forbindelse med nybyggeri (Frandsen et al., 2012).
Tilgængelighedskravene i bygningsreglementet har samme juridiske gyldighed som fx kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Som bygherre er det derfor ikke lovligt at se bort fra dem. Det understreger vigtigheden af at arbejde med tilgængelighed gennem hele byggeprocessen.
SBi-anvisninger og tjeklister
Til BR10 har SBi udgivet SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014). Anvisningen kan anvendes som en hjælp til fortolkning af de generelle bestemmelser om tilgængelighed og henviser til standarder og andet uddybende baggrundsmateriale.
Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) hvad angår afsnittet Anbefalinger om indretning af tilgængelige boliger. Med hensyn til baggrundsinformation om funktionsnedsættelser og generel tilgængelighed henvises til SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2010), som kan hentes gratis på anvisninger.dk.
Der henvises desuden til SBi’s elektroniske Tjeklister, der redegør for myndighedernes tilgængelighedskrav og SBi-anbefalinger vedrørende disse emner. Tjeklister kan hentes gratis på sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister.
De grundlæggende anbefalinger til indretning af fritliggende enfamiliehuse samt kæde- og rækkehuse behandles i en kommende SBi-anvisning, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse). Hensigten er, at boliger generelt bør kunne anvendes af mange typer beboere og deres besøgende i flere livssituationer.
Anbefalinger vedrørende indretning af andre boligtyper som etageboliger, studieboliger m.m. foreligger ikke, men mange anbefalinger vedrørende småhuses indretning kan overføres til disse boligtyper.
Kvalitetsniveauer
I SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014) findes en distinktion mellem tre kvalitetsniveauer også med hensyn til tilgængelighed for at tilbyde arkitekter, bygherrer og andre et redskab til at formulere en højere kvalitet end den, der er anført i bygningsreglementet.
Tabel 1. Kvalitetsniveauer vedrørende tilgængelighed i SBi-anvisning 230.
Imidlertid er kravene på kvalitetsniveau C, som svarer til bygningsreglementets krav, ikke gennemgribende nok til at sikre tilgængelighed på lige vilkår for alle brugere. Når det gælder boligbyggeri, foreskriver bygningsreglementet således kun, at der skal være niveaufri adgang til boligens yderdøre, døre med fri passagebredde på mindst 0,77 meter samt wc-rum i adgangsetagen.
Bygningsreglementet alene sikrer altså ikke, at boliger kan anvendes af alle ældre og personer med funktionsnedsættelser. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis boligen skal være tilgængelig for et større antal selvhjulpne ældre og personer med handicap, er det kvalitetsniveau B, man skal gå ud fra.
Anbefalingerne i nærværende anvisning er overvejende på kvalitetsniveau B og i nogle tilfælde niveau A. Dermed er denne anvisnings anbefalinger mere omfattende end myndighedskravene, der er angivet i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014).
Målkrav
Denne anvisning samt SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014) tager udgangspunkt i opdateret viden om målkrav for selvhjulpne kørestolsbrugere, der sidder i manuelle eller joystickstyrede elkørestole. Disse målkrav sikrer også den nødvendige plads til fri passage og arealer til manøvrering for personer, der anvender rollator eller stok samt andre personer med gangbesvær. Alle disse personer kan endvidere klare daglige gøremål som personlig hygiejne og madlavning uden assistance fra hjælper.
De anbefalede mål på afstande og arealer i denne anvisning er mindstemål. Hvis man vil sikre, at størsteparten af brugere af både manuelle og elkørestole kan anvende boligen, bør man dog tage højde for, at større manøvrearealer eventuelt kan være nødvendige og skal kunne fremskaffes, fx ved at ændre indretning eller møblering.
Nyere international forskning viser, at det kan kræve et areal på 1,90 × 1,90 meter, hvis 90 % af amerikanske selvhjulpne brugere i manuel kørestol skal kunne vende 360 grader, og et areal på 2,10 × 2,10 meter, hvis 90 % af brugerne i elkørestol skal kunne vende 360 grader (Steinfeld et al., 2010).
360-graders vending har dog begrænset betydning for indretning af boligen, hvorimod det er 90- og 180-graders vendinger, der bør tages hensyn til. Der mangler dog generelt opdateret forskning set ud fra et dansk/skandinavisk synspunkt med hensyn til pladsbehov og manøvrearealer for brugere af mobilitetshjælpemidler.
Bemærk at målkrav i tidligere SBi-anvisninger vedrørende boliger for ældre og personer med funktionsnedsættelser generelt er underdimensionerede i forhold til viden i dag.
Anvisningens opbygning
Anvisningen består af en række anbefalinger til indretning af tilgængelige boliger. I den tidligere SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) indgik også afsnit om Funktionsnedsættelser og Generel tilgængelighed. Disse informationer planlægges at indgå i nye SBi-anvisninger om henholdsvis brugerbehov og definitioner og begreber. Indtil disse udkommer, henvises til SBi-anvisning 222 på disse områder.
Kun punkter i BR10 og Almenboligloven, der har relevans for indretning af tilgængelige boliger, er taget med i denne anvisning.
Anbefalingerne indeholder herudover en række andre aspekter vedrørende boligens rum, der ikke behandles i lovgivningen.
Alle mål er angivet i mm eller meter.