1 Boligens omgivelser

Denne anvisning omhandler selve boligens tilgængelighed. Men for at nå sikkert frem til boligen er det imidlertid altafgørende, at adgangsforholdene lever op til kravene i Bygningsreglement 2010, BR10 (Energistyrelsen, 2014), så der ikke opstår tilgængelighedsbarrierer for personer med funktionsnedsættelser. Der skal tages hensyn til parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer på udearealer, adgangsforhold og fælles adgangsveje i bygning samt værn ved ramper og trapper.

Der henvises derfor til SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014), som kan læses gratis i onlineudgave. Der henvises endvidere til SBi’s Tjeklister for redegørelse og uddybning af tilgængelighedskrav og de tilknyttede SBi-anbefalinger. Tjeklister kan ligeledes hentes gratis på sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister.

I de efterfølgende afsnit opsummeres de væsentligste forhold med betydning for den tilgængelige bolig, uanset om den er opført som et fritliggende enfamiliehus, som del af en sammenbygget bebyggelse eller som etagebolig.

Der er i BR10, kap 2.4.2, krav til at udlægge og udforme areal til parkering af biler, cykler, motorcykler m.m. i bebyggelser. Ved udformningen af parkeringspladser for biler skal et passende antal pladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.

Handicapparkeringspladser bør have et brugsareal på 3,5 × 5,0 meter og bør placeres så nær indgangen som muligt. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 × 8,0 meter af hensyn til kassevogne med lift bagpå.

Der er ikke krav om handicapparkeringspladser i forbindelse med fritliggende enfamilieshuse og sommerhuse i sommerhusområder.

Ved tilgængelige boliger bør der også afsættes plads til parkering af fx trehjulede voksencykler og el-scootere, gerne under overdækning med tilstrækkelig frihøjde. Parkering af cykler, el-scootere m.m. bør kunne ske tæt på indgang og uden for adgangsarealer, så de ikke er til gene for gående.

 

Tabel 2. Vejledende brugsarealer på parkeringspladser ved 90° parkering (uden manøvreareal).

Se endvidere SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.2 Parkeringsarealer (de Place Hansen (red.), 2014) og den kommende SBi-anvisning, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse) for yderligere uddybning.

BR10 stiller i kap.2.4.3, stk. 1-3, krav om, at adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Det betyder, at adgangsarealet fra vej, herunder parkeringsplads, til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være adskilt på tydelig følbar måde, fx ved en kantsten, opkant eller belægningsskift fra andre trafikformer, både biler og cykler. Adgangsarealet skal være mindst 1,3 meter bredt og med jævn fast belægning.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 og skal udføres med en vandret plads for hver ende på minimum 1,3 × 1,3 meter samt med håndlister. Hvis hældningen er mindre end 1:20, kræves der ikke håndlister, hvis rampen er forsynet med værn eller er udført som terrænudligning uden fare for fald til siderne.

Terrænudligninger og ramper kan suppleres med trapper. Det kan være hensigtsmæssigt ved længere ramper, da trin kan nedsætte gangafstande for gangbesværede betydeligt. 

Udendørs trapper skal udføres med en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm. Trapper i adgangsveje skal forsynes med gribeegnede håndlister i begge sider.

Oven for trapper i adgangsveje skal der i hele trappens bredde udføres et belægningsskift med dybde på 0,9 meter, som både i farve og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve.

Figur 1. Belægningsskift med anden farve og følbarhed ved top af trappe. 

Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest. Se endvidere SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (de Place Hansen (red.), 2014) for yderligere uddybning.

Der er krav i BR10, kap 3.2.1, om, at der skal være niveaufri adgang til alle dele af bygningens stueetage (adgangsetage), herunder også eventuelle elevatorer. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen.

Uden for alle yderdøre, også have-, altan- og terrassedøre, skal der være et vandret fast areal på 1,5 × 1,5 meter målt fra dørens hængselside. Åbnes døren udad, lægges der yderligere 0,2 meter til langs bygningsfacaden. 

Arealet ud for yderdøren skal markeres følbart, fx med fliser i græsareal eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Arealet skal være i samme niveau som indvendigt gulv. Se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (de Place Hansen (red.), 2014) for yderligere uddybning af adgangsforhold.

Kravet om niveaufri adgang giver særlige udfordringer med hensyn til fugtsikring af bygningens sokkel. En løsning kan være etablering af lokale terrænhævninger mellem det vandrette areal og sokkel. Se yderligere i SBi-anvisning 230, Anvisning om bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (de Place Hansen (red.), 2014).

Detaljerede byggetekniske løsninger på udformning af niveaufri adgang findes i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 7.4.1 Niveaufri adgang (Brandt et al., 2013).

Ifølge BR10, kap. 3.2.2, fører fælles adgangsveje i sammenhæng med denne anvisning frem til to eller flere boliger og omfatter bl.a. altan- og svalegange, gange, ramper m.m., i og uden på bygning.

Fælles adgangsveje skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 meter.

Eventuelle ramper i fælles adgangsveje må højst have en hældning på 1:20 og skal forsynes med værn og håndlister. 

Trapper i fælles adgangsveje skal være lette og sikre at gå på med en stigning på højst 180 mm og en tilstrækkelig bredde mellem håndlisterne i forhold til brugen det pågældende sted.

I bygninger med tre etager og derover skal der installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse i flere etager er undtaget fra bestemmelsen.

En bygning med adgang i stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med tre etager. Kælder medregnes ikke ved opgørelse af etageantallet. I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, og størrelse og kapacitet bør afpasses behovet i bygningen.

Se endvidere SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (de Place Hansen (red.), 2014) for yderligere uddybning.

Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper og andre hævede opholdsarealer skal sikres med værn og forsynes med håndlister.

Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

Alle typer af værn eller rækværk skal udformes under hensyn til bygningens anvendelse, så personer sikres på betryggende måde.

For yderligere uddybning se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.3 Fælles adgangsveje (de Place Hansen (red.), 2014).